Emil Nilsson

 

Brev fra Emil Nilsson fra hans rejse til Amerika, hvor han var fra 1912-1916

 

Til Erland og Laurine

På ”Oscar II” d. 19.03.1912

Kære Broder og Svigerinde

Først vil jeg sige Tak for sidst. Nu nærmer vi os til Amerikas Kyst, hvorfor jeg

vil benytte Tiden til at skrive et lille Vers til Eder om Rejsen herefter. Rejsen med den lille

Damper til Norge gik nogenlunde. Vi fik Ærter til Middag, men de var ikke af de bedste,

derfor sendte vi dem ud til Fiskene, da vi kom ud for Hirtshals, men vi var ellers i straalende

Humør alle, med undtagelse af en som rejste på 2den Klasse, han var rent paa den forkerte

Side, thi da vi kom til Norge, vilde han have sine Penge igen og så tilbage igen til Danmark,

men det kunde han ikke faa, og saa fortsatte han sin Lidelsesvej. Nu er han vist bedre. Paa

vejen til Norge tog vi os et lille spil Kort, men der var ikke nogen stadighed ved Spillet, for

naar vi sad allerbedst, saa kunde en eller anden pludselig springe op og ud at give Fiskene en

lille Frokost.

Jeg gav dem jo ogsaa en lille Bolle, men ellers var jeg meget godt tilpas. August

knækkede sig ogsaa lidt, men Anna holdt sig tappert. Vi var 14 3die Klasses Passagerer fra

Frederikshavn, og vi blev jo godt kendt paa Vejen til Norge. Stenhuggeren fra Bindslev var jo

en af de krummeste, da vi rejste Frederikshavn, men da vi kom forbi Skagen, var Storheden

forbi, for han begyndte straks at ofre til Guderne for at vise os andre et godt Eksempel. Han

satte sig ude i Forstavnen, der var saa friskt derude, sagde han, og saa troede han der ingen

fare var for at blive syg, men han fik jo snart en anden Mening.

Da vi kom til Norge, blev vi indlagt paa et Hotel, hvor der var et par dejlige

Jenter til vor Opvartning. ”Himmelhunden” er jo en farlig Spasmager, og han holdt en farlig

halløj med Jenterne. Vi andre måtte holde os på Maven en gang imellem for ikke at le os

fordærvet. Vi fik os en solid Aftensmad, hvorefter vi gik lidt ud på livet. Vi var inde i en Butik

og købe nogle Postkort, og der var tre Piger, de kunde ikke rigtig forstaa det jyske Sprog, de

syntes nok det var morsomt, for de kunde ikke lade være med at le, og det havde vi da heller

ikke noget imod. Vi saa ogsaa nogle Gutter som vilde til at slaas, men saa kom der to Betjente,

og saa maatte de med paa Stationen.

Vi saa ogsaa en Flok muntre Jenter, som kom fra Logemøde, de saa helt

tiltalende ud. Det blev sent, inden vi kom til ro paa Hotellet.

Næste morgen var vi en Tur ude at se de norske Fjelde, hvorefter vi indtog vor

Frokost paa Hotellet med god Appetit og straalende Humør.

Hen paa formiddagen kom Amerikafareren og lagde sig ude paa Fjorden. Lidt

efter blev vi sejlet derud af Frederikshavnerbåden og modtaget med flot Hornmusik. Straks

efter stak vi til Søs med Kursen til det forjættede Land, som vi i Morgen skal betræde. Da vi

nu var kommen paa den store Skude, var der jo meget Nyt at iagttage. Der er jo mange

bemærkelsesværdige Ting at se, og August er jo ikke saa daarlig til at se løjerligt paa

Tingene. Vi opdagede straks, at vor gode Opvarter var en Efterligning af ”Skorping”, men han

kunde jo se med begge Øjnene. Men Skorping-navnet fik han straks, og det beholder han saa

længe vi er her, han hedder ellers Jørgensen og er meget flink.

Saa er der en anden, som spiser ved vort Bord, han ligner en oppustet rød Blære

med en Hat paa. Ham faar vi en glad Latter over. Saa er der en Justitsraad og mange andre

Indretninger. Der er en Ølhals, hvor der kan købes Sprutøl, Sodavand, amerikansk Olie, Fiber

af Majskolber og mange andre nyttige ting

Vi lever rigtig godt, og faar masser af Marmelade og andre slikkerier. Kl. 8

spiser vi Frokost, Kl. 12 Middag, Kl. 3 Kaffe og Kl. 6 Aftensmad.

Kl. 10 skal vi i Køjen, og saa skal der være ro over hele Linien, men Fanden skulde

have denne Ro.

Forleden Aften var der en farlig Panik nede i vor Afdeling. Nattevagten var

bleven uenig med nogle af Passagererne, da han ikke kunde faa ro dernede var han oppe efter

Hovmesteren, som saa kom med derned. Men det varede ikke længe inden de blev pebet op

ad Trappen, og saa var der en farlig Hurlumhej til henad ved Midnat. Vi bruger Kortene meget

flinkt. Vi har snart spillet ”Oscar II” bort og saadan gaar det, stadig paa ”de forenedes”

Vegne.

Kortene er snart slidt op. August siger den skal paa Museum, naar vi kommer til

Amerika, og det bliver vel ogsaa Enden.

Vi har ikke været syge her paa Skuden, men vi har haft lidt Hovedpine, naar

Bølgerne gik højt, vi har haft Storm i 4 Dage. Naar vi i Morgen kommer til New York, har vi

været 11 Dage om Rejsen fra Kristiansand. Der har været en del syge, det har taget stærkt

paa Stenhuggeren, men nu er han i godt Humør.

Vi blev synet ved en Læge i Norge, i gaar blev vi synet her, og i Morgen faar vi

vel den sidste omgang. Lægen i Norge spurgte om vi var friske, her saa han os i Øjnene, i

Morgen vil de maaske se os i den anden Ende.

Nu maa jeg vel stoppe denne Gang, og saa skal I høre fra mig igen naar jeg

kommer til Bestemmelsesstedet. Mellemmaden jeg fik, fik jeg ikke stort Brug for. August fik

et par Stykker paa Vej til Norge. Resten smed jeg ud til Hajerne i Morges, de var ikke

længere til Menneskeføde.

Sulekassen jeg fik hjemmefra, er vist i god Behold, nu skal den snart i Brug.

Venlig Hilsen til hele Familien fra eders

Emil Nilsson

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

Du kan lide denne side